Historien om Ejnar Hans Peder Hansen Olsen - Kapitel 2

De 17 Søllested-mærker!

Af Toke Nørby - © 2011-2012

Billede fra oldline

Udsendelsen af 15 øre våbentype-mærkerne
Postvæsenets Officielle Meddelelser, OM19/1902 af 27.08.1902, annoncerede udsendelsen af nye frimærker i forbindelse med postloven, der trådte i kraft 01.10.1902, og skrev bl.a.:

"Det meddeles herved, at der, som Følge af Loven om Portotaxter af 23de Maj d. A., vil blive indført nye Frigørelsesmidler, nemlig: ...
Almindelige Postfrimærker, lydende paa 15 Øre, af violet Farve, til en Pris af 15 Øre pr. Stk. Og 14 Kr. 40 Øre pr. Ark á 100 Stk. (15 øres mærkerne var til salg på postkontorerne fra 14.09.1902).
De ovenomhandlede nye Frimærker, .... kunne strax efter Modtagelsen sælges til Publikum."

Beskrivelse af 15 øre violet våbentype
Våbentypemærkerne med store hjørnetal (se AFA Specialkatalog 2008, s. 110 ff) blev graveret af Philip Batz og udført i bogtryk af H. H. Thieles trykkeri i dobbelt-ark på 2 × 100 mærker. Jf. artiklen Mere om Søllested-mærkerne af Jørgen Gotfredsen i Nordisk Filatelistisk Tidsskrift nr. 2-3/1970, s. 42-43, udkom 101.408 ark (artiklen anfører "101.408 stk.", men det er selvfølgelig ark á 100 stk.) i tiden 01.10.1902-30.09.1905 med i alt ni tryk, hvoraf Søllested-arket hørte til det sidste tryk. Dette tryk omfattede 23.268 ark, der blev afleveret til frimærkekontrollen i perioden 28.01.-30.09.1905.
    Tryk IX er trykt på papir med vandmærke III og kamtakket 12 ¾ og Gotfredsen beskrev dette tryk: "Farven er lys lilla uden mindelser om violet. Pga. det store oplag, 23.268 ark, varierer farven meget fra ren lyslilla til bleg brunlilla med grålige nuancer derimellem. Trykket er ofte grumset og uskarpt - klicheerne virker meget slidte. De kendte Søllested-mærker stammer fra samme ark, men varianternes opbevaring gennem de godt 100 år under forskellige forhold kan meget vel bevirke, at de enkelte mærker tager sig lidt forskellige ud."

Annulleringen af Søllested-mærkerne
Som det fremgår af efterfølgende tabel, er der (forfatteren bekendt) fundet i alt 17 utakkede mærker, afstemplet i perioden 22.09.1906-08.01.1907. De er alle stemplet med Søllesteds (eneste) Bro Ia-stempel, hvis data fremgår af stempelregistreringen:

Søllested Bro-Ia
Gengivet med venlig tilladelse af Vagn Jensen og KPK.

Gravøraftryk:Den dato, som stemplet udviser, da aftryk blev taget i materieldepotet og stemplet blev afsendt til posthuset.
Leveringsdatoen:Kendt fra ledsagende skrivelser eller stempeltildelingsprotokollerne, i sidste tilfælde kan man ikke altid regne med datoen, idet protokollens primære formål var at holde styr på hvad der var bestilt, og hvornår der blev betalt. I praksis må man regne med max. en uge mellem bestillings- og leveringsdato.
Fortegnelse over de primo april 2011 (af mig!) 17 kendte eksemplarer af Søllested-mærkerne
Nr. Illustration Beskrivelse / Historie
1-3 Trestribe - R.B.

Trestribe - Post og Tele Museum

Trestribe - Post og Tele Museum

Trestribe, stemplet 22.09.1906 - lørdag.

S/H-billedet af trestriben dukkede op i januar 2012 siddende i en bog med avis-udklip, fotos og andet, og som, jf. Svend Aage Marcher, KPK, havde tilhørt et medlem fra KPK. Denne havde muligvis bogen fra en prøver - måske Svend Grønlund, der var fotograf (det er mit gæt!). Bagpå fotoet af tre-striben står der "RB. 15/4-69"

Trestriben blev i 1968 købt af Robert Bechsgaard samtidig med hans køb af de fire løse mærker, vist her på siden som nr. 12, 13, 14 og 15, og hvoraf der også var billeder (men med teksten "R.B. 1968" bagpå) i omtalte udklipsbog. Det er bekræftet af Holger Lund Christensen, der tidligere var ansat hos Robert Bechsgaard.

Sælgeren var et ældre ægtepar, der ikke kendte mærkernes sjældenhed. Episoden er beskrevet i Ib Eichner-Larsens Frimærkeårbogen 1968-69

At Robert Bechsgaard ikke offentliggjorde eksistensen af trestriben samtidig med offentliggørelsen af de fire løse mærker skyldes muligvis, at fundet af de fire mærker var en sensation i sig selv og at Rober Bechsgaard hurtigt var gået i forhandlinger med postmuseet om køb af trestriben.

Kort tid efter solgte Robert Bechsgaard trestriben til Post & Telegrafmuseet for 115.000 kr. Trestriben blev først omtalt i bogen Frimærker Folk og Filateli fra 1969.

Illustrationen til venstre (midt) er fra Dansk Post- og Telegrafmuseums (Post og Tele Museum) blad MuseumsPosten nr. 2/1995. Afbildningen nederst er fra Frimærker Folk og Filateli og hvor stemplet er sjusket anbragt ved trykningen af bogen - prøv at sammenligne stempelplaceringen på de tre illustrationer! Se forklaringen på forskellen nederst på siden - efter mærke nr. 17.

Solgt til Postmuseet for 115.000 kr. i 1968.

4-5 Parstykke Parstykke, stemplet 08.10.1906 - mandag

Parstykket blev fundet i et frimærkeudvalg af dubletleder i Aalborg Philatelistklub, Kristian Holm-Mikkelsen, men han solgte parstykket til aalborg-frimærkehandleren A. W. Hoffmann, se Frimærke Nyt nr. 7/8 1945. Det omtales også i Frimærkesamleren 1949, s. 76. I Nordisk Filatelistisk Tidsskrift, NFT nr. 1/1970, s. 1, her fejlagtigt anført som værende stemplet 08.11.1906. Parstykkets venstre mærke har en lille tynd plet.

Hammerslag hos Thomas Høiland Auktioner:
16.11.1995:
03.06.2009:
18.05.2010:
295.000 kr.
ej solgt.
73.000 kr.
(opråbspris: 200.000 kr.)
(opråbspris:   90.000 kr.)
(opråbspris:   67.500 kr.)
6 Enkeltmærke Enkeltmærke, Stemplet 12.10.1906 - fredag

Omtalt i Dansk Filatelistisk Tidsskrift, DFT nr. 3/1991, s. 146.
I 1990/91 blev mærket fundet i Aarhus i en ældre mands drengesamling, og med frimærkeprøver Carl Aage Møllers mellemkomst blev det i marts 1991 solgt for over 100.000 kr. gennem Thomas Høiland Frimærker.

Mærket er af Matricetype 1 (oplyst 17.01.2011 af Klaus Wehlt, Tyskland).

Hammerslag hos Thomas Høiland Auktioner:
13.03.2008: 60.000 kr. (opråbspris: 31.500 kr.)

7 Enkeltmærke Enkeltmærke, stemplet ??.11.1906.

Tilhørte Colonel Green, USA. Solgt hos Harmers, Rooke & Co. - 29.11.-03.12.1943 - pris ukendt. Sandsynligvis til William Foulk. Senere købt af Robert Bechsgaard. Solgt i 1956 til Jacob Engel, som må have haft mærket indtil:

Hammerslag hos Postiljonen AB, Sverige:
11.-12.03.1981: 6.160 kr. (opråbspris: 7.000 kr.)
Hammerslag hos Thomas Høiland Auktioner:
25.10.1999: 45.000 kr. (sandsynligvis købt af Generalkonsul Jens Olesen).
03.06.2009: 28.000 kr. (opråbspris: 22.500 kr.)

8-9
Parstykke
Som det kan ses af det forstørrede udsnit mellem mærkerne (til højre), har der været påbegyndt en klipning/adskillelse af parstykket.
.
Parstykke
Parstykke, stemplet 04.11.1906 - søndag.

S/H billedet dukkede op sammen med flere andre billeder af Søllestmærkerne i januar 2012. Som det ses, har det tilhørt "Kapt. Lose" - som må være KPK-medlemmet Georg Lohse (iflg. KPKs medlemsliste 1940 boede Lohse Sct. Marcus Allé 6, Kbhvn. V).

I Denmark 1851-1904 - Detailed, Descriptive, Priced Catalogue of the Early Issues. By Aage Reddersen. Copenhagen 1936 er parstykket vist og der er af Aage Reddersen påført illustrationen en hvid streg. Prisen i Reddersens katalog er anført til £ 165.

Mogens Juhl omtaler parstykket i NFT nr. 1/1970, s. 2, men anfører en forkert dato: 06.11.1906.

NFT nr. 2-3/1970, s. 42: Jørgen Gotfredsen: "Det først fundne eksemplar, pragtstykket (der skulle have stået parstykket. TNs a.) fra greve Preben Ahlefeldt Laurvig Billes samling, er afbildet side 44 i Aage Reddersens katalog. Reddersen erhvervede Ahlefeldts samling i 1936."

10-11 Parstykke Parstykke, stemplet 04.11.1906 - søndag.

NFT nr. 1/1970, s. 2: I Frimærkesamleren for 1932, s. 56, står der, af "S. Dohm på en auktion i London købte et par." Det er dette parstykke, og Harmers skriver i sin omtale af mærket i 1993: "This item was purchased for £150 from Harmers auction of April 18, 1932 and has remained in the same Collection ever since."

Hammerslag hos Harmers, London:
18.04.1932: GB £  150.
15.12.1993: GB £ 7700.
Hammerslag hos Thomas Høiland Auktioner:
16.11.1994: 300.000 kr. (opråbspris 200.000 kr.)
13.03.2008: ej solgt (opråbspris: 135.000 kr.)
27.11.2008: ej solgt (opråbspris: 108.000 kr.)

12 Enkeltmærke    Enkeltmærke Enkeltmærke, stemplet ?5.12.1906.

Mærket blev, som parstykket nr. 4-5, fundet i et frimærkeudvalg af dubletleder i Aalborg Philatelistklub, Kristian Holm-Mikkelsen. Et S/H billede af det dukkede op i januar 2012 og hvor der bagpå står: "RB 1/11-49" (billedet til venstre), så Bechsgaard har også ejet dette mærke før det øjensynligt blev solgt til frimærkehandler Aage Reddersen. Det blev vist i sort/hvid gengivelse i udstillingskatalog 01.04.1951 (gengivelsen til højre):

Den Internationale Frimærke-Udstilling i København i 1951: "Danske sjældenheder." samt i Frimærkebogen, Politikens Forlag 1958, s. 122. Redaktion: Mogens Juhl.

13 Enkeltmærke   Enkeltmærke Enkeltmærke, stemplet 15.12.1906 - lørdag.

Mærket er, jf. Dansk Filatelistisk Tidende, nr. 5-6/1949 fundet i foråret 1949 af hr. G. Grüttner i Hillerød. Et S/H-foto blev fundet januar 2012 og vist længst til venstre her - se også omtalen af trestriben øverst. Bagpå fotoet står der "25-5-56 R.B.", men det vides ikke hvem, der købte/ejede det indtil det i 1984 blev indleveret til "Jørgen Juniors Solothurner Philateli" til dennes efterår-1984-auktion i Schweiz. Se omtalen i Kapitel 4: 1984. Frimærketidsstkriftet Skilling nr. 125 / maj 1984. Jørgen Juniors beskrivelse af mærket: "This is the finest copy known. Tiny thin spot in top is in this case unimportant".

Hammerslag hos Jørgen Juniors Auktion:
16./17.10.1984: ? kr.
(Mærket nåede ikke at blive solgt før Jørgen Junior stak af til Sydafrika).

Hammerslag hos Thomas Høiland Auktioner:
26.04.2004: 76.000 kr.

14 Billede: SH fra RB    Billede: Frimærker Folk og Filateli, s. 239 Enkeltmærke, stemplet 02.01.1907 - onsdag.

Mærket blev, sammen med mærkerne nr. 15, 16 og 17, i 1968 købt af frimærkehandler Robert Bechsgaard, og alle fire blev beskrevet i Ib Eichner-Larsens Frimærkeårbogen 1968-69.
    Illustrationen længst til venstre er fundet i januar 2012 - på et foto sammen med de tre andre nævnte mærker (, Bechsgaard købte i 1968. Bagpå billedet står der "R.B. 1968". (Se omtalen af fotoet ved trestriben øverst her på denne side).

Illustrationen til højre er fra bogen Frimærker Folk og Filateli, s. 239.

Mærket har tilsyneladende ikke været under hammeren siden det blev fundet.

15 Enkeltmærke     Enkeltmærke Enkeltmærke, stemplet 02.01.1907 - onsdag.

Mærket blev, bl.a. sammen med trestriben vist øverst, i 1968 købt af frimærkehandler Robert Bechsgaard. Det blev, sammen med mærkerne nr. 14, 16 og 17, vist i Ib Eichner-Larsens Frimærkeårbogen 1968-69, s. 70, og senere i bogen Frimærker Folk og Filateli (FFF), s. 239: (mærket vist til højre og hvor stemplet er sjusket anbragt ved trykningen af bogen - prøv at sammenligne stempelplaceringen på de to illustrationer! Se forklaringen på forskellen nederst på siden - efter mærke nr. 17.

Hammerslag hos Thomas Høiland Auktioner:
16.11.1994: 110.000 kr. (opråbspris 50.000 kr.)
27.11.2008:   45.000 kr. (opråbspris: 45.000 kr.)

16 Enkeltmærke Nr. 16 FFF Enkeltmærke, stemplet 08.01.1907 - tirsdag.

Mærket, der tydeligvis er fra arkets første lodrette række og ser ud til at have siddet under mærke nr. 17, blev, bl.a. sammen med trestriben vist øverst, i 1968 købt af frimærkehandler Robert Bechsgaard. Det blev, sammen med mærkerne nr. 14, 15 og 17, vist i Ib Eichner-Larsens Frimærkeårbogen 1968-69, s. 70, og også vist i bogen Frimærker Folk og Filateli, s. 239 - mærket vist til højre. Det ses, at stemplet er sjusket anbragt ved trykningen af FFF - prøv at sammenligne stempelplaceringen på de to illustrationer! - og at de nederste stempelfragmenter i venstre og højre side er bortfjernet på billedet. Se forklaringen på forskellen nederst på siden - efter mærke nr. 17.

Hammerslag hos Thomas Høiland Auktioner:
16.11.1995: 62.000 kr. (opråbspris: 60.000 kr.)
26.11.2009: 31.500 kr. (opråbspris: 31.500 kr.)

17 Enkeltmærke     Enkeltmærke Enkeltmærke, stemplet ?8.01.1907.

Mærket er tydeligvis er fra arkets første lodrette række og ser ud til at have siddet over mærke nr. 16. Mærket har en lille tynd plet og en diagonal fold. Det blev, sammen med mærkerne nr. 14, 15 og 16, vist i Ib Eichner-Larsens Frimærkeårbogen 1968-69, s. 70, og senere i bogen Frimærker Folk og Filateli (FFF), s. 239: mærket vist til højre og hvor stemplet er sjusket anbragt ved trykningen af bogen - prøv at sammenligne stempelplaceringen på de to illustrationer! Se forklaringen på forskellen nederst på siden - efter mærke nr. 17.

Hammerslag hos Nellemann & Thomsen:
??.12.1990: 58.000 kr.
Hammerslag hos Thomas Høiland Auktioner:
06.10.2010: 16.000 kr. (opråbspris: 9.000 kr.)

Tak til Torben Ringtved, Thomas Høiland Auktioner, Hans Jørgen Høy (Solbjerg), Kim Jakobsen (Lyngby), Frank Banke (Belgien),
Svend Aage Marcher (Søborg) samt Ole Steen Jacobsen (Dyssegaard) for hjælp ved fremskaffelsen af oplysninger og illustrationer.

Afbildninger af mærke nr. 16.
Ultimo marts 2011 gjorde Mogens Laursen, Ølstykke, mig opmærksom på den "retoucherede" afbildning af mærke nr. 16 fra "Frimærker, Folk og Filateli" (FFF), og antydede - ud fra den rimelige betragtning, at afbildningerne ikke var manipulerede - og at der derfor måtte være tale om forskellige mærker, men efter en god teknisk diskussion med Kim Jakobsen, Lyngby, om gamle dages trykteknik (i første omgang under den forkerte forudsætning, at trykningen var foregået med firefarvet tryk med tilhørende fire trykfilm), kom vi frem til, at der tale om forskellige - dog retoucherede - afbildninger af et og samme mærke, men hvor filmen med den sorte farve (stemplet) blot var forskudt en anelse under fremstillingen af bogen.

Mike Hammer, Aarhus, var ikke tilfreds med den forklaring og påpegede aldeles korrekt, at hvis filmen med stemplerne var flyttet en anelse ved trykningen af FFF, kunne den under stemplerne underliggende del af frimærket jo ikke dukke frem - uden stempelsværte! Jeg konsulterede derfor "vores" trykekspert, Peter Schweizer, som havde skrevet artikelserien om trykteknik i DFT for nogle år tilbage, og han erindrede, at FFF var trykt på en sådan måde, at hver farve var blandet før trykning af bogen - og - som der står på smudsomslaget (som jeg ikke desværre ikke har) af bogen: "Bogen er forsynet med 48 helsides plancher, der viser samtlige forskellige danske frimærker i korrekt størrelse og farveangivelse, skabt i op til 38 trykomgange!"

Det betød, at man i Søllested-mærkernes tilfælde først trykte sidens vissen-grågrønne baggrundsfarve med en stor bogtrykskliche, hvor der var lavet "huller" til de utrykte partier med trestriben og de fire enkeltmærker. Dernæst blev selve frimærkerne trykt på siden med en kliche, der var lavet af 15-øres våbentype mærker - uden stempel! og sluttelig blev stemplerne trykt på. Bemærk også, at mærke nr. 17 herover fra FFF er trykt forskudt til højre på "papiret", så der ikke er lup-rand, som der er på den korrekte afbildning. Det er en ganske usædvanlig og besværlig måde at fremstille farveillustrationern i en bog på og teknikken har altså også drillet os lidt!

Herunder er vist to illustrationer af mærke nr. 16. Det venstre stammer fra Mike Hammers eksemplar af bogen "Frimærker, Folk og Filateli" (FFF), og det højre fra mit eksemplar af bogen (forskel i farven kan skyldes uens skannerindstilling). Sammenlign de to illustrationer og bemærk, at bl.a. 2-tallet er forskelligt placeret på de to mærker!

Nr. 16 - FFF Nr. 16 - FFF

Tak til Mogens Laursen, Kim Jakobsen, Mike Hammer og Peter Schweizer!


Positionsbestemmelse af mærkerne
Desværre har jeg ingen mulighed for at positionsbestemme mærkerne, og så vidt jeg kan forstå på medlemmer af Våbentype-gruppen, har de organiserede samlere af våbentype-udgaven aldrig beskæftiget sig med denne værdi. Oplysninger om Søllested-mærkernes arkplaceringer modtages med tak.

Billede fra oldline

Hvem klippede mærkerne ud af arket?
Som det ses, er de første mærker smukt og ens udklippet af arket, medens de to sidste er sjusket og uens udklippede. Altså vover jeg den påstand, at der i hvert fald har været mindst to "sakse-førere" i Søllested i 1906-1907, men mere om det i næste kapitel: Kapitel 3.

Fortsættes....

Kapitel 3
Hvem førte saksen?
Kapitel 4
Hvor stod der hvad om Søllested-mærkerne?
Kapitel 5
Pengeafpresning mod Kongen
Kapitel 6
Sigtelserne mod Ejnar frafaldes
Kapitel 7
Hvorfra blev brevet sendt?
Kapitel 8
Epilog. Tak og en efterlysning!
Kapitel 1
Søllested Postekspedition
Kapitel 2
De 17 Søllested-mærker

Siden ændret: 31.01.2012.

Billede fra oldline